
Nordsjællands Delebiler
Nem og billig bil til dig med begrænset kørsel

Nem og billig bil til dig med begrænset kørsel
Online booking,
Gratis indmeldelse,
Medlemsdrevet forening.

Inden du skal ud at køre, booker du en bil i vores online bookingsystem. De fleste af vores bookinger er spontante ture. Du kan også køre på ferie i en delebil.

Alle foreningens biler har en fadder, der holder øje med, at bilen har det godt og kommer til service.
Vi støvsuger selvfølgelig efter os selv, og i god foreningsånd skiftes vi til at vaske bilen.

Det er gratis at melde sig ind. Du betaler kun et depositum, som du får tilbage, hvis du melder dig ud igen.

Vidste du at omtrent halvdelen af den samlede miljøbelastning på en bil allerede er brugt, når den kører ud af fabrikken? Her deles vi om bilerne i stedet for at have én hver – det er et grønnere alternativ.

Nordsjællands Delebiler er en forening – ikke en forretning. Derfor er vi billigere end kommercielle delebiler.

Når du bliver medlem, får du login til vores bookingside. Der finder du en kalender, hvor du kan se, hvornår bilerne er ledige. Der booker du din bil og indtaster dine kørte kilometer og dine eventuelle udlæg.

Filosofien bag delebilismen er at skåne miljøet, spare ressourcer og dele omkostninger ved brug af bil.
De første delebilordninger opstod i Schweiz midt i 1940-erne. Siden 1980’erne har delebil-ideen vundet udbredelse i mange europæiske lande. F.eks. er hele Schweiz dækket af en stor delebilorganisation, og i Tyskland findes delebilklubber i alle større byer.
I december 1998 blev Farum Delebil stiftet. Foreningen skiftede navn til Nordsjællands Delebiler i 2014.
Foreningen var den første brugerstyrede delebilsforening på Sjælland med en foreningsstruktur, generalforsamling og valgt bestyrelse. Nordsjællands Delebiler samarbejder med andre delebilsklubber i hovedstadsregionen via Danske Delebiler.